Redaktøren Anbefaler
  1. 1. Casino.com

    Casino.com Læs Anmeldelse Spil Nu!

    • Store jackpots
    • Reload bonusser
    • Internationalt casino

Alle Casinoanmeldelser

Ludoman lægger sag an for manglende udelukkelse

En 37-årig franskmand har sagsøgt den franske stat for 100.000 euro, da han fortsat fik lov til at spille, selvom han havde registreret sig på en særlig liste over frivilligt udelukkede spillere.

I Frankrig, hvor spillemarkedet er stærkt reguleret, skal alle casinoer og udbydere af online spil tjekke denne liste, inden de kan godkende spilleren. Ifølge spillerens advokat havde han fortsat adgang til at spille, da staten havde registreret ham på en forkert adresse. Blandt andet skulle han have spillet online poker på trods af at han stod på listen.

Den 37-årige mand fra Reims registrerede sig sidste år på listen over frivilligt udelukkede spillere. Ifølge nyhedsbureauet AFP er der 36.000 spillere registreret på listen.

Også register i Danmark

Når den nye spillelov træder i kraft i Danmark, vil der komme et tilsvarende register, hvor spillere kan registrere sig. Når man er i registeret, er man udelukket fra alt spil. Dette register skal spiludbyderne tjekke, inden de lader en ny kunde spille. Da man i Danmark også skal opgive CPR-nummer, vil der dog næppe kunne ske det samme som i Frankrig.

Under den nye spillelov bliver det også et krav til spiludbyderne, at det skal være muligt for spillere frivilligt at sætte indsatsgrænser og udelukke sig selv fra at spille i en periode.

14-Dec-2011, 09:43


close GamblingPlanet.eu